tirsdag den 30. november 2010
Min online julekalender
Jeg har lavet en julekalender for de håndarbejdsinteresserede.
Du kan følge med i den lige her =D
http://www.geekhosting.dk/kalender/
Håber I vil bruge den =D
søndag den 7. november 2010
Juletræspynt
mandag den 25. oktober 2010
Gavestjerner
Ja, jeg kalder dem altså gavestjerner, men det er mest fordi jeg ikke kan finde ud af hvad de ellers hedder =D
Jeg er gået lidt amok med dem, for de er ret fede og okay nemme at lave - og så er det jo snart brug for dem, til alle julegaverne.
Jeg har lavet nogle stykker af stof og vil helt sikkert igang med at lave nogle flere af dem.
De skal sættes på hårbøjler og hårspænder og så med til salg, når jeg skal med et par veninder på Husflidsmarked her i slutningen af November.
Dem her af gavebånd har jeg lavet ret så mange af.
De skal bare have en klat lim og så kan de sættes på diverse gaver.
Jeg har lavet gavestjerner i 2 størrelser - jeg synes de er blevet ret gode, og derfor havde jeg svært ved at stoppe med at lave dem, da jeg nu var godt i gang.
Det eneste der stoppede mig, var at jeg løb tør for gavebånd hehe....
tirsdag den 20. juli 2010
1900 tals herrebadedragt
Efter lidt internet research fandt jeg frem til et godt mønster - HURRA for de gamle seje sybøger fra 70'erne =D
Jeg synes I skal se resultatet.
Badedragten er syet i stretch jersey, med velcro lukning og råhvide pynteknapper.
Alle kanter er afsluttet med tvillingenål for at få en pæn kant.
fredag den 7. maj 2010
Jeg ved nu hvad de næste 3½ - 4 år af mit liv skal bruges på...
Jeg lavede en ansøgning i marts og fik så en optagelsesprøve tilsendt.
Emnet var " Vind, vinger og vingede væsner".
Da jeg altid har elsket mariahøner (og ja, der står mariAhøner, for jeg hedder jo Maria ;)), så valgte jeg at lave en mariahøne vest med rabarberblade på skuldrene. (Jeg lover at tage et billede af den snarest, så I kan se den).
Så tog jeg på ferie i en uge efter jeg afleverede projekt og redegørelsen.
Kommer hjem og tager til optagelsessamtale 2 dage efter ferien, det var så tirsdag i sidste uge.
Får herefter afvide at de regner med at kunne give os et forhåndssvar i løbet af den kommende uge.
Natten til mandag drømmer jeg at de siger nej til at tage mig ind på uddannelsen =(
Jeg tjekker min mail mandag, for regnede med at jeg ville få svar på mail, da alt andet er foregået på mail. Tjekker tirsdag, onsdag, torsdag - begynder så småt at blive panisk - og fredag er der heller ikke nogen mail.
Det skal så lige nævnes at jeg har været på "ferie" hos mine forældre hele ugen.
Da jeg så kommer hjem i eftermiddag og åbner min postkasse, så ligger der et brev fra Textilseminariet til mig........
Vi vil gerne tilbyde dig en studieplads.... =D
Jeg blev bare SÅÅÅÅÅÅÅ glad.
Så fra d. 16. august skal jeg til at pendle mellem Århus og Herning hver dag i næsten 3½ år. Men sikke meget håndarbejde jeg kan få lavet i toget. Det tager nemlig ca 1½ time hver vej.
Så masser af håndarbejde og film og serier på computeren =)
Synes bare lige jeg vil dele min gode oplevelse med jer =)
søndag den 28. marts 2010
Videopodcast af Bonderøven
Man får så mange tips og idéer ved at se det program, så tænkte jeg ville give jer et link til podcasten, hvis der er nogen derude der ikke kender til ham og familien endnu.
Videopodcast af Bonderøven: "Med videopodcast kan du se Bonderøven når det passer dig, og hvor det passer dig."
mandag den 8. marts 2010
Liv 5 år
Som I kan se, så blev hun rigtig glad for den =)
fredag den 5. marts 2010
Pingvin smykker
Denne lille pingvin er ikke ret stor, faktisk er den kun 16x18 mm. Så de passer perfekt til øreringe, armbånd med mere =)
Desværre er de øreringe jeg allerede havde lavet færdige, blevet solgt, så I må nøjes med at kigge på denne dejlige pingvin indtil videre.
Jeg kan sige at øreringe kommer til at koste 25 kr pr par + porto, med mindre man kan vente til d. 31. marts, hvor jeg kommer forbi Fastaval alligevel =)
Armbånd med pingviner hele vejen rundt, kommer til at blive noget dyrere. Tror det bliver i omegnen af 70 kr, pga antallet af pingviner.
Halskæde med 1 stk pingvin, kommer til at koste 25 kr ligesom øreringene. De bliver lavet med lædersnøre.
Bestillinger kan sendes til mig på mail: maria.heel @ gmail.com (husk at fjerne mellemrummene omkring @).
søndag den 14. februar 2010
Strikkerings hygge
Jeg tænkte jeg ville smide et link til den googlegruppe jeg har oprettet for længe siden, så folk der synes det er sjovt med ringene, kan få lov til at se nogle opskrifter og ellers bruge gruppen til hygge.
http://groups.google.dk/group/strikkkerings-hygge
Happy Knitting =D
onsdag den 3. februar 2010
Nålebundet pung
Den er blevet rigtig lækker, så synes da lige I skal se den.
onsdag den 27. januar 2010
Fødselsdagskort til min morfar
lørdag den 16. januar 2010
Salg af ting
Så er det ikke altid lige at jeg tænker på at jeg kan ligge billeder ind af ting jeg har lavet =(
Så hvis der er noget herinde af det jeg blogger om, I synes er fedt, så smid mig endelig en kommentar eller en mail omkring det, Tak =)
Jeg har nemlig flere ting jeg har lavet, som jeg bare ikke har fået taget billeder af endnu, så det kunne være jeg skulle få samlet det hele sammen, så jeg kan få taget billeder af det og sat det til salg.