onsdag den 23. december 2009

FriGavekort.dk - et godt tip

Jeg er lige for nylig blevet gjort opmærksom på FriGavekort.dk.

Det er en hjemmeside hvor man kan samle point og som man så kan veksle til gavekort til forskellige steder.

Jeg glæder mig i hvertfald til at få afprøvet det =)

tirsdag den 15. december 2009

Juletræstæppe

Jeg forsøgte sidste år at lave et juletræstæppe til Louise med diverse maskinbroderede julemotiver på, men jeg synes ikke den blev helt så god, som den kunne være blevet.

Så jeg besluttede mig for at lave en til hende igen i år. Den har hjerter og dalarheste på =)


Smykker

Jeg har lige lavet disse 3 sæt smykker til min veninde Louises niece, Lisa.

Jeg synes da I skulle se dem - kan sagtens lave flere af dem, hvis de skulle have fanget jeres interesse.

lørdag den 12. december 2009

Hårbøjle med halv stjerne

Sidste år fik jeg en rigtig fin hårbøjle med en halv stjerne på, af min veninde Randi.

Den er desværre blevet væk for mig, så i år måtte jeg jo selv i gang.

Jeg har lavet den her lilla stjerne på en sort hårbøjle, og så har jeg en mere liggende med en stor sort stjerne, på sort bøjle, den har jeg dog ikke noget billede af lige nu.

Lækre armbånd


Jeg har fået lavet et par armbånd her i torsdags, dem synes jeg da lige I skal se.

Jeg synes selv de er ret rå og super fede =)

Jeg tager gerne imod bestillinger på dem, hvis der er nogen der skulle være interesseret, bare send mig en mail =)

lørdag den 5. december 2009

Navnemærker

Min fine symaskine kan lave navnemærker.
Jeg har haft den i en del år snart, men jeg lærer noget om den hele tiden.

Jeg har lige lært at lave bogstaver med den, så nu kan jeg lave navnemærker.

Jeg hjalp en bekendt med at lave nogle navneskilte til hendes søn, her den anden dag.

Huen har jeg ikke lavet, det er kun navnemærket, som jeg efterfølgende syede fast på huen.















Adventsgaver

Min søde dejlige mor har lavet en adventskalender til mig igen i år.

D. 1. december fik jeg en broderi pakke med et vikingemønster.



Det glæder jeg mig til at komme i gang med =)















D. 2. søndag i advent - som egentlig er i morgen, fik jeg lov til at åbne i dag =)

Gaven bestod af dette lækre hæklede tæppe med tilhørende hæklet pude til.
Det er bare det dejligste hyggetæppe =)